I min kunst bliver jeg inspireret af mennesker, deres udseende og historier, men også mine egne følelser og oplevelser kan ses i værket. Jeg fantaserer og forestiller mig hvilke følelser der gemmer sig bag mennesket. Det kan være velvære, nydelse, glæde, ro og balance, men også sorg, svigt, forvirring, og hjælpeløshed.
Mine malerier kan være en hyldest til det smukke – udtrykke drømmene, roen i det smukke, skønheden. Men også det smukke i det uperfekte, og modet til at åbne op og vise det. Nogle af mine værker kan opleves erotiske og sensuelle, hvilket kan være stærke følelser, som både kan inspirere og skabe velvære - det gør mig glad.
Alle mine malerier er tegnet fra hånden, jeg bruger professionelle materialer af højeste kvalitet.
|